Vores seneste vandanalyse (september 2025) viser et nitratindhold på 24 mg/l. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l, og vores vand ligger dermed under halvdelen af den tilladte grænse. Øvrige analyser viser lave værdier for blandt andet jern, mangan og nitrit, hvilket dokumenterer en stabil og god vandkvalitet. Nitratindholdet er typisk for dansk grundvand i områder med landbrug og ligger på et sundhedsmæssigt sikkert niveau. Vi overvåger løbende vandkvaliteten gennem regelmæssige analyser og følger udviklingen nøje.