Havndal Vandværk har i samarbejde med Havndal Fjernvarme investeret i et nyt nødstrømsanlæg. Med dette tiltag kan vi nu opretholde både vand- og varmeforsyningen i tilfælde af strømsvigt.
Det nye anlæg øger forsyningssikkerheden betydeligt og sikrer, at vores forbrugere fortsat kan regne med stabil drift – også under uforudsete strømafbrydelser.
Vi er glade for samarbejdet og for at kunne styrke den lokale infrastruktur til gavn for hele Havndal.